Kærestekontrakt: hvad det er, og hvad det ikke er

"Skal vi lave en kærestekontrakt?" Spørgsmålet dukker op i tusindvis af danske parforhold hvert år, typisk når et ugift par køber bolig, eller når den ene flytter ind i den andens ejerlejlighed. Det korte svar: "kærestekontrakt" er ikke et juridisk begreb. Der findes ingen lov om kærestekontrakter og ingen fast definition af, hvad en sådan indeholder.

Det betyder ikke, at behovet ikke er reelt. Det betyder, at du skal finde ud af, hvilket rigtigt dokument der gemmer sig bag ordet i jeres situation.

Hvad mener folk, når de siger "kærestekontrakt"?

I praksis dækker ordet næsten altid over ét af tre behov:

1. "Vi køber bolig sammen" → samejeoverenskomst

Langt det mest almindelige. Ejer I, eller skal I til at eje, en bolig sammen, er det en samejeoverenskomst, I skal have: ejerandele, indskud, udgiftsfordeling, forkøbsret og exit-vilkår. Det er et veletableret juridisk dokument med et fjollet folkeligt kaldenavn. Se præcis hvad den skal indeholde.

2. "Den ene af os har lagt flere penge" → gældsbrev eller internt lån

Har den ene betalt mere i udbetaling, lånt den anden penge til indskuddet eller finansieret en ombygning, er det reelt et lån mellem jer, og det dokumenteres med et gældsbrev eller en intern låneklausul i samejeoverenskomsten. Læs guiden om forskelligt indskud i fælles bolig.

3. "Hvem ejer hvad af tingene?" → en ejerskabsfortegnelse

Flytter man sammen i en lejebolig og vil holde styr på, hvem der ejer sofaen og dyre møbler, kan en simpel underskrevet liste være fornuftig, især hvis der er værdifulde genstande. Det er sjældent her, de store konflikter opstår, men listen koster ikke noget at lave.

Hvad en "kærestekontrakt" IKKE kan

Lige så vigtigt som at vælge det rigtige dokument er at kende grænserne:

• Den kan ikke skabe arveret. Ugifte arver ikke hinanden, uanset hvad I skriver i en aftale. Arveret kræver testamente (for samlevende typisk et udvidet samlevertestamente, oprettet for notar).
• Den kan ikke aftale "delingsformue". Reglerne om formuedeling gælder kun ægtefæller. Ugifte kan ikke ved aftale kopiere ægteskabets økonomiske retsvirkninger én til én, man kan kun regulere konkrete aktiver, typisk boligen.
• Den regulerer ikke børn. Forældremyndighed, bopæl og samvær aftales ikke i en kærestekontrakt.
• Personlige "regler" hører ikke hjemme. Klausuler om hvem der laver mad, eller hvad der sker ved utroskab, har ingen juridisk virkning i dansk ret og udvander dokumentets alvor.

Ugifte vs. gifte: derfor er papirarbejdet vigtigere for jer

Ægteskabet er i juridisk forstand en færdigpakket aftale: delingsformue, arveret, forsørgelsespligt og regler for skilsmisse følger automatisk med. Ugifte har ingen af delene. Det er et fair valg, men det betyder, at beskyttelsen skal bygges manuelt:

1. Samejeoverenskomst for den fælles bolig.
2. Gældsbrev for lån mellem jer eller fra forældre, se familielån og skat.
3. Testamente for arven.

De to første kan I lave online på få minutter. Testamentet kræver notar og eventuelt advokat.

Konkret: hvad skal I gøre?

• Køber I bolig sammen? Lav en samejeoverenskomst, 249 kr., 5 minutter.
• Er der familielån med i købet? Tag Boligpakken med både gældsbrev og samejeoverenskomst, 349 kr.
• Flytter du ind i kærestens ejerbolig? Så ejer du ikke noget af den, heller ikke efter 10 år. Betal ikke "af på lånet" uden en klar aftale om, hvad betalingerne er (husleje? lån? køb af andel?). Her er situationen mere kompleks, og et advokattjek kan være pengene værd.

Ordet "kærestekontrakt" må I gerne blive ved med at bruge derhjemme. Bare sørg for, at det, I underskriver, er det rigtige juridiske dokument.