Papirerne på plads, når I køber bolig som ugifte

Standardsituationen ser sådan ud: et ugift par køber lejlighed, og den enes forældre låner dem en del af udbetalingen. Det udløser to dokumentbehov på én gang. Forældrelånet skal dokumenteres i et gældsbrev på anfordringsvilkår, ellers risikerer familien, at Skattestyrelsen ser beløbet som en gave med gaveafgift til følge. Og parret skal have en samejeoverenskomst, der gør det klart, at lånet kun vedrører den ene part, så pengene ikke skal deles ved et brud.

Dokumenterne skal pege på hinanden

Laves de to dokumenter hver for sig, opstår der let huller: gældsbrevet nævner ikke boligkøbet, og samejeoverenskomsten tager ikke højde for, at den ene part hæfter for et familielån. I Boligpakken laves begge dokumenter i ét flow, hvor låntagerens oplysninger automatisk genbruges som ejer 1, og hvor indskud og lån hænger sammen på tværs. I taster kun én gang, og dokumenterne modsiger ikke hinanden.

Hvad med testamente?

Ugifte arver ikke hinanden, så et testamente er for mange par det naturlige tredje dokument. Det kræver notarunderskrift og er ikke en del af pakken, men guiden om de tre dokumenter ved boligkøb som ugift forklarer, hvordan de spiller sammen, og hvorfor rækkefølgen sjældent er afgørende, bare papirerne kommer på plads.