Kan mit barn ophæve det særeje, jeg har bestemt?

Nej. Særeje bestemt af gavegiver kan modtageren ikke selv ophæve.

Gælder særeje også afkastet af gaven?

Det afhænger af, hvordan klausulen er formuleret. Du kan bestemme, at også afkast, for eksempel værdistigning eller renter, skal være særeje. Sørg for, at det fremgår, hvis det er ønsket.

Skal gavebrevet med særeje registreres?

Nej. Modsat en ægtepagt mellem ægtefæller kræver gavegivers særejebestemmelse ikke tinglysning. Den står i gavebrevet.

Hvad hvis jeg allerede har givet gaven uden klausul?

Så er den som udgangspunkt almindelig formue. Særeje skal bestemmes senest ved gaven, ikke bagefter. Derfor er det vigtigt at få klausulen med fra start.

Særeje-klausul i gavebrev: beskyt gaven mod skilsmisse

Giver du en større gave til dit voksne barn uden en særeje-klausul, indgår gaven som udgangspunkt i barnets delingsformue. Bliver barnet skilt, kan halvdelen af gaven reelt gå til den fraskilte ægtefælle. En enkelt klausul i gavebrevet forhindrer det ved at gøre gaven til modtagerens særeje. Det er en af de billigste og mest oversete måder at beskytte en gave på.

Problemet uden særeje

Når din datter eller søn er gift, indgår det, de ejer, som udgangspunkt i ægteskabets delingsformue. Det gælder også en gave fra dig, medmindre du har bestemt andet. Ved en skilsmisse deles delingsformuen, og din gave kan derfor blive delt med en ægtefælle, du måske aldrig havde tænkt skulle have del i den.

Det rammer især større gaver: en boligudbetaling, et beløb til virksomhedsstart, en arv du vælger at give i levende live. Jo større gaven er, jo mere er der på spil.

Løsningen: bestem særeje i gavebrevet

Som gavegiver har du ret til at bestemme, at gaven skal være modtagerens særeje. Det skrives ind i gavebrevet. Så holdes gaven uden for delingen ved en skilsmisse. Det vigtige er, at det er dig som giver, der har denne ret. Dit barn kan ikke selv gøre gaven til særeje bagefter uden en ægtepagt med sin ægtefælle, hvilket kræver enighed og kan være en svær samtale. Ved at skrive særeje ind fra start tager du den beslutning for dem.

Formerne for særeje

Skilsmissesæreje. Gaven holdes uden for deling ved skilsmisse, men behandles som almindelig formue, hvis ægteskabet ophører ved død. Det er den mildeste form og den, de fleste ønsker: beskyttelse mod skilsmisse, men uden at gøre modtagerens ægtefælle arveløs ved dødsfald.

Fuldstændigt særeje. Gaven holdes uden for deling både ved skilsmisse og ved død. Den stærkeste beskyttelse af modtageren, men modtagerens ægtefælle får så heller ikke del i gaven ved dødsfald.

For de fleste gaver til børn er skilsmissesæreje det naturlige valg. Vil du have den mere vidtgående beskyttelse, vælger du fuldstændigt særeje.

Særeje virker kun, hvis modtageren er gift

En vigtig pointe: særeje har kun betydning, hvis modtageren er eller bliver gift, fordi det handler om ægteskabets deling. Er dit barn ugift, har klausulen ingen effekt lige nu, men den skader ikke og træder i kraft, hvis barnet senere gifter sig. Derfor er det god praksis at skrive særeje ind, uanset om modtageren er gift på gavetidspunktet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan mit barn ophæve det særeje, jeg har bestemt?: Nej. Særeje bestemt af gavegiver kan modtageren ikke selv ophæve.
Gælder særeje også afkastet af gaven?: Det afhænger af, hvordan klausulen er formuleret. Du kan bestemme, at også afkast, for eksempel værdistigning eller renter, skal være særeje. Sørg for, at det fremgår, hvis det er ønsket.
Skal gavebrevet med særeje registreres?: Nej. Modsat en ægtepagt mellem ægtefæller kræver gavegivers særejebestemmelse ikke tinglysning. Den står i gavebrevet.
Hvad hvis jeg allerede har givet gaven uden klausul?: Så er den som udgangspunkt almindelig formue. Særeje skal bestemmes senest ved gaven, ikke bagefter. Derfor er det vigtigt at få klausulen med fra start.

Lynjura leverer dokumentskabeloner og automatisk dokumentgenerering, ikke juridisk rådgivning. Har du behov for rådgivning om din konkrete situation, bør du kontakte en advokat.