Særeje i testamente: sådan beskytter du arven

Vil du sikre, at det, dine børn arver efter dig, forbliver deres eget og ikke skal deles med en ægtefælle ved en eventuel skilsmisse? Så skal du skrive en særeje-klausul ind i dit testamente. Uden den bliver arven som udgangspunkt en del af dit barns delingsformue, og halvdelen kan gå til en fraskilt svigersøn eller svigerdatter. Klausulen er enkel at tilføje og en af de mest oversete grunde til overhovedet at lave testamente.

Problemet uden særeje

Når dit barn er gift, indgår det, barnet ejer, som udgangspunkt i ægteskabets delingsformue. Det gælder også arv, medmindre du har bestemt andet. Bliver dit barn skilt, deles delingsformuen, og arven fra dig kan derfor ende med at blive delt med en tidligere svigersøn eller svigerdatter. For mange forældre er det ikke det, de havde tænkt sig med arven.

Løsningen: en særeje-klausul

I dit testamente kan du bestemme, at arven skal være modtagerens særeje. Så holdes arven uden for delingen ved en skilsmisse. Der findes forskellige former for særeje, og valget afhænger af, hvad du vil opnå.

Skilsmissesæreje. Arven holdes uden for deling ved skilsmisse, men indgår som almindelig formue, hvis ægteskabet ender med død i stedet. Det er den mildeste form og ofte den, folk mener, når de vil beskytte arven mod en skilsmisse, men stadig lade den efterladte ægtefælle være sikret ved dødsfald.

Fuldstændigt særeje. Arven holdes uden for deling både ved skilsmisse og ved død. Det giver den stærkeste beskyttelse af modtageren, men betyder også, at modtagerens ægtefælle ikke får del i arven ved dødsfald.

Kombinationssæreje. En mere fleksibel model, der kan skrue på, hvordan arven behandles alt efter, om det er modtageren eller modtagerens ægtefælle, der dør først. Her er der reelle valg, hvor det kan betale sig at få rådgivning, hvis formuen er stor.

Det er dit valg, ikke barnets

En vigtig pointe: det er dig som arvelader, der bestemmer, om arven skal være særeje. Dit barn kan ikke selv beslutte det bagefter uden en ægtepagt med sin ægtefælle. Ved at skrive det ind i testamentet tager du beslutningen for dem og sparer dem for en potentielt vanskelig samtale med deres ægtefælle.

Særeje og båndlæggelse er ikke det samme

Særeje handler om at holde arven uden for en ægteskabsdeling. Båndlæggelse handler om at binde arven, så modtageren ikke frit kan råde over den, typisk brugt til mindreårige eller unge arvinger. Du kan kombinere de to, for eksempel gøre arven til et barnebarns særeje og båndlægge den, til barnebarnet fylder et bestemt antal år. Begge dele skrives ind i testamentet.